tirsdag den 24. august 2010

Det perfekte liv?

Det perfekte liv.
Prøv lige at smage på ordet... perfekt. Kan det blive mere perfekt?
Hvor ville jeg dog gerne leve det perfekte liv!
Hvor ville jeg dog gerne spise sundt hver dag... selvom jeg har lyst til kage og chokolade.
Hvor ville jeg dog gerne dyrke motion efter alle kunstens (eller Chris McDonalds) regler... selvom det er så dejligt bare at slappe af foran computeren eller med et blad.
Hvor ville jeg dog gerne være social hver eftermiddag efter skole... selvom jeg nyder bare at tage hjem og være alene.
Hvor ville jeg dog gerne smile og være rar og overbærende overfor andre hele tiden... selvom jeg godt ved at mit humør svinger og mit temperament løber løbsk.
Hvor ville jeg dog gerne være fuld af overskud og deltage i alt hvad der hedder elevråd, klubber, skolebladsredaktioner osv.... selvom jeg bliver stresset af for meget.
Hvor ville jeg dog gerne give mine penge til gode formål... selvom jeg gerne vil bruge dem på caféture, fester og tøj til mig selv.
Hvor ville jeg dog gerne gøre noget godt for miljøet og klimaet... selvom jeg elsker et langt varmt bad, en rejse til Thailand eller USA (den var værre!) og lige nu sidder på anden (eller er det tredje?) time foran computeren
Hvor ville jeg dog gerne finde den perfekte kæreste... selvom jeg godt ved, at han ikke findes.
Hvor ville jeg dog gerne aldrig gå glip af noget og altid være der, når der skete noget... selvom jeg godt ved, at det er fysisk umuligt.
Hvor ville jeg dog gerne helt undgå fiaskoer i mit liv... selvom ting, der ikke blev som forventet ikke skader mig.
Hvor ville jeg dog gerne leve det perfekte liv... selvom jeg undrer mig over, om man overhovedet har det godt, når man lever det perfekte liv?

2 kommentarer:

  1. Du skriver virkelig godt gauger! Det da helt vildt, det er fantastisk!! :)
    Nyder at læse din blog, hermed har du i hvertfald en fan, og er sikker på du har mange flere :)

    SvarSlet
  2. Hvor er du bare sød, Astrid!
    Det varmer virkelig.. :-)

    SvarSlet