mandag den 16. august 2010

Vær nu lidt fucking flink?

For nogle uger siden læste jeg i Ekstrabladet om en fyr ved navn Lars AP, der har startet projektet "fucking flink".

Han har udgivet en bog af samme navn, der bl.a. svarer på hvorfor verdens lykkeligste folk ikke også er det flinkeste - dem med mest overskud.
Som der står i beskrivelsen: År efter år er danskerne blevet kåret som verdensmestre i lykke. Men prøv at stå i kø én gang en mandag eftermiddag i Netto eller kør én tur i myldretiden på en trafikeret vej i Danmark. Danskere er nogle af de mest underskudsagtige mennesker over for hinanden.

Det må jeg sige er et ret så fedt emne at tage op!
Og udover at have skrevet en bog har han også gang i andre ting. Bl.a. har han klædt sig ud som en parkeringsvagt og gået rundt og uddelt "bøder". Men i stedet for at sige at han var fra Københavns Parkering, præsenterede han sig som værende fra Københavns Flinkering. Og derfor var det ikke bøder, der blev givet, men 100 kr. sedler. Pænt flinkt!
Dette og andet kan man læse mere om på fuckingflink.dk

Så er der vist ikke andet at sige end: Vær nu lidt fucking flink?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar