Når jeg siger Roskilde, siger I festival...
For tre uger siden spillede musikken over hele festivalen - både fra små og store anlæg på campingpladsen og fra scenerne, selvfølgelig.
Jeg var med, for første gang. Og med kunstnere som Nephew, Muse og Prince - bare for at nævne dem jeg synes var bedst - var musikken en kæmpe oplevelse!
Men som festivalens slogan lyder: join the feeling, er det ikke bare en musikoplevelse man får. Man får hele pakken - hele følelsen. Og den følelse har jeg har ikke oplevet før.
Selvom der kun var sølle 10 % udlændinge på festivalen i år, var det ikke det Danmark, man kender, jeg blev en del af. Jeg ser normalt på Danmark og danskerne som et lidt (læs: meget) reserveret folk, der ikke taler med fremmede. Hvis man endelig gør, må man da være ude på noget...
Derfor kunne man godt tro, at man på Roskilde holdt sig til sin egen camp...
tro om igen!
På Roskilde blev jeg nemlig hver dag hilst på, snakket med og krammet af fremmede, som ikke havde nogen skjulte bagtanker. Okay, nogle havde nok, men så kunne man jo bare sige fra. De fleste ville bare gerne have en fest, og få mig til at join the feeling.
Det leder mig hen på næste års slogan: share the feeling, som jeg synes endnu bedre om! Jeg tolker det nemlig som, at os Roskilde'r burde prøve at dele ud af den følelse og åbenhed, der er på festivalen, så den kan blive spredt til hele Danmark - hele året rundt!
Måske er det lidt en mission impossible - især uden noget i blodet. Men hvis vi tør indlede en samtale eller give et kompliment til en fremmed efter 6 og før 00, er vi godt på vej...
Skal vi prøve?
