Kan alle mennesker inderst inde i hjertet kende forskel på godt og ondt?
Det tror jeg da?
Men også hjertet kan blive blindt..
Se filmen Hævnen!
fredag den 27. august 2010
tirsdag den 24. august 2010
Det perfekte liv?
Det perfekte liv.
Prøv lige at smage på ordet... perfekt. Kan det blive mere perfekt?
Hvor ville jeg dog gerne leve det perfekte liv!
Hvor ville jeg dog gerne spise sundt hver dag... selvom jeg har lyst til kage og chokolade.
Hvor ville jeg dog gerne dyrke motion efter alle kunstens (eller Chris McDonalds) regler... selvom det er så dejligt bare at slappe af foran computeren eller med et blad.
Hvor ville jeg dog gerne være social hver eftermiddag efter skole... selvom jeg nyder bare at tage hjem og være alene.
Hvor ville jeg dog gerne smile og være rar og overbærende overfor andre hele tiden... selvom jeg godt ved at mit humør svinger og mit temperament løber løbsk.
Hvor ville jeg dog gerne være fuld af overskud og deltage i alt hvad der hedder elevråd, klubber, skolebladsredaktioner osv.... selvom jeg bliver stresset af for meget.
Hvor ville jeg dog gerne give mine penge til gode formål... selvom jeg gerne vil bruge dem på caféture, fester og tøj til mig selv.
Hvor ville jeg dog gerne gøre noget godt for miljøet og klimaet... selvom jeg elsker et langt varmt bad, en rejse til Thailand eller USA (den var værre!) og lige nu sidder på anden (eller er det tredje?) time foran computeren
Hvor ville jeg dog gerne finde den perfekte kæreste... selvom jeg godt ved, at han ikke findes.
Hvor ville jeg dog gerne aldrig gå glip af noget og altid være der, når der skete noget... selvom jeg godt ved, at det er fysisk umuligt.
Hvor ville jeg dog gerne helt undgå fiaskoer i mit liv... selvom ting, der ikke blev som forventet ikke skader mig.
Hvor ville jeg dog gerne leve det perfekte liv... selvom jeg undrer mig over, om man overhovedet har det godt, når man lever det perfekte liv?
Prøv lige at smage på ordet... perfekt. Kan det blive mere perfekt?
Hvor ville jeg dog gerne leve det perfekte liv!
Hvor ville jeg dog gerne spise sundt hver dag... selvom jeg har lyst til kage og chokolade.
Hvor ville jeg dog gerne dyrke motion efter alle kunstens (eller Chris McDonalds) regler... selvom det er så dejligt bare at slappe af foran computeren eller med et blad.
Hvor ville jeg dog gerne være social hver eftermiddag efter skole... selvom jeg nyder bare at tage hjem og være alene.
Hvor ville jeg dog gerne smile og være rar og overbærende overfor andre hele tiden... selvom jeg godt ved at mit humør svinger og mit temperament løber løbsk.
Hvor ville jeg dog gerne være fuld af overskud og deltage i alt hvad der hedder elevråd, klubber, skolebladsredaktioner osv.... selvom jeg bliver stresset af for meget.
Hvor ville jeg dog gerne give mine penge til gode formål... selvom jeg gerne vil bruge dem på caféture, fester og tøj til mig selv.
Hvor ville jeg dog gerne gøre noget godt for miljøet og klimaet... selvom jeg elsker et langt varmt bad, en rejse til Thailand eller USA (den var værre!) og lige nu sidder på anden (eller er det tredje?) time foran computeren
Hvor ville jeg dog gerne finde den perfekte kæreste... selvom jeg godt ved, at han ikke findes.
Hvor ville jeg dog gerne aldrig gå glip af noget og altid være der, når der skete noget... selvom jeg godt ved, at det er fysisk umuligt.
Hvor ville jeg dog gerne helt undgå fiaskoer i mit liv... selvom ting, der ikke blev som forventet ikke skader mig.
Hvor ville jeg dog gerne leve det perfekte liv... selvom jeg undrer mig over, om man overhovedet har det godt, når man lever det perfekte liv?
mandag den 16. august 2010
Vær nu lidt fucking flink?
For nogle uger siden læste jeg i Ekstrabladet om en fyr ved navn Lars AP, der har startet projektet "fucking flink".
Han har udgivet en bog af samme navn, der bl.a. svarer på hvorfor verdens lykkeligste folk ikke også er det flinkeste - dem med mest overskud.
Som der står i beskrivelsen: År efter år er danskerne blevet kåret som verdensmestre i lykke. Men prøv at stå i kø én gang en mandag eftermiddag i Netto eller kør én tur i myldretiden på en trafikeret vej i Danmark. Danskere er nogle af de mest underskudsagtige mennesker over for hinanden.
Det må jeg sige er et ret så fedt emne at tage op!
Og udover at have skrevet en bog har han også gang i andre ting. Bl.a. har han klædt sig ud som en parkeringsvagt og gået rundt og uddelt "bøder". Men i stedet for at sige at han var fra Københavns Parkering, præsenterede han sig som værende fra Københavns Flinkering. Og derfor var det ikke bøder, der blev givet, men 100 kr. sedler. Pænt flinkt!
Dette og andet kan man læse mere om på fuckingflink.dk
Så er der vist ikke andet at sige end: Vær nu lidt fucking flink?
Han har udgivet en bog af samme navn, der bl.a. svarer på hvorfor verdens lykkeligste folk ikke også er det flinkeste - dem med mest overskud.
Som der står i beskrivelsen: År efter år er danskerne blevet kåret som verdensmestre i lykke. Men prøv at stå i kø én gang en mandag eftermiddag i Netto eller kør én tur i myldretiden på en trafikeret vej i Danmark. Danskere er nogle af de mest underskudsagtige mennesker over for hinanden.
Det må jeg sige er et ret så fedt emne at tage op!
Og udover at have skrevet en bog har han også gang i andre ting. Bl.a. har han klædt sig ud som en parkeringsvagt og gået rundt og uddelt "bøder". Men i stedet for at sige at han var fra Københavns Parkering, præsenterede han sig som værende fra Københavns Flinkering. Og derfor var det ikke bøder, der blev givet, men 100 kr. sedler. Pænt flinkt!
Dette og andet kan man læse mere om på fuckingflink.dk
Så er der vist ikke andet at sige end: Vær nu lidt fucking flink?
tirsdag den 10. august 2010
De kan noget, de amerikanerne.
Dette er en slags kommentar til mit indlæg om roskildefølelsen og danskernes væremåde i hverdagen...
I forgårs havde vi besøg af min mors moster, Lilli. Hun kommer oprindeligt fra Danmark, men har boet de sidste mange mange år i USA, og derfor føler hun sig nok mere som en amerikaner end en dansker.
Vi kom til at snakke om en artikel i Sirene, der handler om, hvordan amerikanske mænd ser på de danske piger. Det var ret interresant læsning, fordi danske piger blev beskrevet som meget reserverede og svære at komme ind på, men meget venlige og snaksalige - når man altså først lige er blevet venner med dem!
Vi kom derfor ind på forskellen mellem amerikanere og danskere generelt.
Da Lilli kom til Danmark for nogle uger siden, følte hun sig mere som en gæst i Danmark end en dansker, og hun kunne derfor se Danmark og danskerne med "friske øjne" og få øje på ting, som vi ikke selv kan.
Hun fortalte bl.a., at hun synes at køkulturen er rigtig dårlig - folk er utålmodige og maser sig på, bl.a. i trafikken.
Hun lagde også mærke til buskulturen, altså hvordan vi opfører os i en bus. Der er helt uskrevne regler for, hvordan man agere her. F.eks. snakker man ikke sammen, never ever - aldrig! Heller ikke med den man sidder ved siden af. Til gengæld er vi gode til at rejse os for de ældre, hjælpe barnevogne ind og råbe "der er allerede to!", hvis en tredje står ved busstoppestedet, hvor bussen holder. Det syntes hun åbentbart var sjovt.
Så er der turisterne... do NOT talk to strangers! Vi er virkelig dårlige til at gå hen og snakke og tilbyde vores hjælp til turister - det har jeg også lagt mærke til og haft dårlig samvittighed over.
En helt anderledes oplevelse får man i USA, hvor jeg selv har været turist. Folk er ellevilde for at komme hen og spørge, hvor man kommer fra, hvor man skal hen, om man har brug for hjælp og... en sludder for en sladder. Det er virkelig cool!
Den samme behandling får man i butikkerne, hvor ekspedienterne er smilende og imødekommende og nærmest står i kø for at hjælpe én. Til forskel for Danmark, hvor man da ofte får et "bare sig til hvis der er noget, jeg kan hjælpe med." Problemet ligger så bare i, at de oftest ikke kan (eller vil - who knows?) hjælpe. "Har du kigget på hylderne?" "Ja." "Så tror jeg... måske.. at vi nok ikke har den." "Ok?" ...
Meget groft genereliserende, men alligevel kendetegnende ved USA og Danmark.
Derfor synes jeg godt, at vi kunne tage lidt ved lære af vores kære venner in the wild west. De har lidt af den der roskildementalitet (bare på en anden måde og i ædru tilstand), som jeg savner. Vi har jo allerede adopted en stor del af deres sprog.
De kan noget, de amerikanere!
I forgårs havde vi besøg af min mors moster, Lilli. Hun kommer oprindeligt fra Danmark, men har boet de sidste mange mange år i USA, og derfor føler hun sig nok mere som en amerikaner end en dansker.
Vi kom til at snakke om en artikel i Sirene, der handler om, hvordan amerikanske mænd ser på de danske piger. Det var ret interresant læsning, fordi danske piger blev beskrevet som meget reserverede og svære at komme ind på, men meget venlige og snaksalige - når man altså først lige er blevet venner med dem!
Vi kom derfor ind på forskellen mellem amerikanere og danskere generelt.
Da Lilli kom til Danmark for nogle uger siden, følte hun sig mere som en gæst i Danmark end en dansker, og hun kunne derfor se Danmark og danskerne med "friske øjne" og få øje på ting, som vi ikke selv kan.
Hun fortalte bl.a., at hun synes at køkulturen er rigtig dårlig - folk er utålmodige og maser sig på, bl.a. i trafikken.
Hun lagde også mærke til buskulturen, altså hvordan vi opfører os i en bus. Der er helt uskrevne regler for, hvordan man agere her. F.eks. snakker man ikke sammen, never ever - aldrig! Heller ikke med den man sidder ved siden af. Til gengæld er vi gode til at rejse os for de ældre, hjælpe barnevogne ind og råbe "der er allerede to!", hvis en tredje står ved busstoppestedet, hvor bussen holder. Det syntes hun åbentbart var sjovt.
Så er der turisterne... do NOT talk to strangers! Vi er virkelig dårlige til at gå hen og snakke og tilbyde vores hjælp til turister - det har jeg også lagt mærke til og haft dårlig samvittighed over.
En helt anderledes oplevelse får man i USA, hvor jeg selv har været turist. Folk er ellevilde for at komme hen og spørge, hvor man kommer fra, hvor man skal hen, om man har brug for hjælp og... en sludder for en sladder. Det er virkelig cool!
Den samme behandling får man i butikkerne, hvor ekspedienterne er smilende og imødekommende og nærmest står i kø for at hjælpe én. Til forskel for Danmark, hvor man da ofte får et "bare sig til hvis der er noget, jeg kan hjælpe med." Problemet ligger så bare i, at de oftest ikke kan (eller vil - who knows?) hjælpe. "Har du kigget på hylderne?" "Ja." "Så tror jeg... måske.. at vi nok ikke har den." "Ok?" ...
Meget groft genereliserende, men alligevel kendetegnende ved USA og Danmark.
Derfor synes jeg godt, at vi kunne tage lidt ved lære af vores kære venner in the wild west. De har lidt af den der roskildementalitet (bare på en anden måde og i ædru tilstand), som jeg savner. Vi har jo allerede adopted en stor del af deres sprog.
De kan noget, de amerikanere!
mandag den 9. august 2010
Der er altid flere sider af den samme sag
Der er altid 3 sider af en sag: din side, deres side og sandheden.
Sådan stod der under overkøjen på mit værelse, da jeg gik på efterskole.
Det lyder godt... og sandt, tænkte jeg, men det passer jo ikke altid. Nogle gange er noget så indlysende, at man formoder, at folk umuligt kan have et andet syn på sagen end én selv.
Men så kan man blive overrasket... Og for at komme med et meget åndsvagt, men også ret sjovt eksempel:
Min mor og jeg havde købt nogle kunstpostkort her i ferien, og ét af dem viste jeg så til min far og lillebror. "Jeg hader billeder, der ikke forestiller noget," sagde min lillebror. "Men det er jo klart, hvad det her forestiller," svarede jeg, "dér er nogle trærødder og dér er en krukke." Efter lidt overvejelse kom det fra min far: "Jeg synes, det ligner en stor brun hånd, der rækker ned efter en lort."
Der kan man se.
Der er altid flere sider af den samme sag.
Sådan stod der under overkøjen på mit værelse, da jeg gik på efterskole.
Det lyder godt... og sandt, tænkte jeg, men det passer jo ikke altid. Nogle gange er noget så indlysende, at man formoder, at folk umuligt kan have et andet syn på sagen end én selv.
Men så kan man blive overrasket... Og for at komme med et meget åndsvagt, men også ret sjovt eksempel:
Min mor og jeg havde købt nogle kunstpostkort her i ferien, og ét af dem viste jeg så til min far og lillebror. "Jeg hader billeder, der ikke forestiller noget," sagde min lillebror. "Men det er jo klart, hvad det her forestiller," svarede jeg, "dér er nogle trærødder og dér er en krukke." Efter lidt overvejelse kom det fra min far: "Jeg synes, det ligner en stor brun hånd, der rækker ned efter en lort."
Der kan man se.
Der er altid flere sider af den samme sag.
søndag den 8. august 2010
Hvad bliver ellers det næste?
Hvad nu DF? Hvad har I nu fundet på?
- Vi har vænnet os til, at der hvert år kommer en masse mærkelige forslag fra Dansk Folkeparti. Nogle af dem er også langt ude, og dette forslag hører til i kategorien mærkeligt og langt ude, udtaler Naser Khader til DR.
Jeg kunne ikke være mere enig! Forslaget om at stoppe indvandring for ikke-vestlige lande lyder fuldstændig latterligt i mine (og forhåbentlig også andres) ører!
Vi skal begrænse - hvis ikke helt stoppe - indvandringen fra ikke-vestlige lande. Det er en møllesten om vores økonomi, sagde retsordfører Peter Skaarup. Velfærdssamfundet kan ikke bestå, hvis folk ikke vil arbejde og lære sproget. Det er de ikke-vestlige indvandrere, der ikke bidrager nok.
Hvordan kan man dog udtale sådan noget? Hvordan kan man skære folk over én kam på den måde? Hvis man spurgte DF om alle danskere er ens, ville de helt sikkert svare nej. Hvordan kan de så mene, at alle de millioner og atter millioner af mennesker, der ikke lige er født i et vestlig land, skulle kunne høre ind under samme kategori? Jeg er målløs!
Jeg håber at folk, der kan se mennesker, som selvstændige individer og ikke som en ligegyldig klump af den ikke-vestlige verden, kan få overtrumfet det her!
Jeg ved udemærket, at nogle indvandrere har behov for meget støtte, fordi de måske kommer direkte fra krig og elendighed eller bare fordi de endnu ikke har integreret sig i det danske samfund. Men det er netop integrationen vi skal satse på! Vi er et land med mange ressourcer, og dem skal vi bruge til at hjælpe andre.
Her i sommerferien var jeg bl.a. frivillig til en sommerferie uge for "gammeldanske" og "nydanske" familier, hvor de kunne møde hinanden og lærer af hinanden. Det er netop sådan noget, der er brug for.
Vi skal komme hinanden ved, skal vi!
Jeg håber DF kommer til fornuft. For hvad bliver ellers det næste?
- Vi har vænnet os til, at der hvert år kommer en masse mærkelige forslag fra Dansk Folkeparti. Nogle af dem er også langt ude, og dette forslag hører til i kategorien mærkeligt og langt ude, udtaler Naser Khader til DR.
Jeg kunne ikke være mere enig! Forslaget om at stoppe indvandring for ikke-vestlige lande lyder fuldstændig latterligt i mine (og forhåbentlig også andres) ører!
Vi skal begrænse - hvis ikke helt stoppe - indvandringen fra ikke-vestlige lande. Det er en møllesten om vores økonomi, sagde retsordfører Peter Skaarup. Velfærdssamfundet kan ikke bestå, hvis folk ikke vil arbejde og lære sproget. Det er de ikke-vestlige indvandrere, der ikke bidrager nok.
Hvordan kan man dog udtale sådan noget? Hvordan kan man skære folk over én kam på den måde? Hvis man spurgte DF om alle danskere er ens, ville de helt sikkert svare nej. Hvordan kan de så mene, at alle de millioner og atter millioner af mennesker, der ikke lige er født i et vestlig land, skulle kunne høre ind under samme kategori? Jeg er målløs!
Jeg håber at folk, der kan se mennesker, som selvstændige individer og ikke som en ligegyldig klump af den ikke-vestlige verden, kan få overtrumfet det her!
Jeg ved udemærket, at nogle indvandrere har behov for meget støtte, fordi de måske kommer direkte fra krig og elendighed eller bare fordi de endnu ikke har integreret sig i det danske samfund. Men det er netop integrationen vi skal satse på! Vi er et land med mange ressourcer, og dem skal vi bruge til at hjælpe andre.
Her i sommerferien var jeg bl.a. frivillig til en sommerferie uge for "gammeldanske" og "nydanske" familier, hvor de kunne møde hinanden og lærer af hinanden. Det er netop sådan noget, der er brug for.
Vi skal komme hinanden ved, skal vi!
Jeg håber DF kommer til fornuft. For hvad bliver ellers det næste?
Abonner på:
Kommentarer (Atom)