Godt du er den, du er.

Her i fredags var jeg til fest med min gamle efterskole. Her mindede en veninde mig om, at der faktisk er noget der hedder en blogopdatering. Yes du. Sådan en vil jeg lave efter lang tids stilhed...

Så kom jeg nemlig i tanke om noget, der også skete i fredags, før jeg tog afsted til festen.
Jeg lå i min seng med et stort søvnunderskud og prøvede at få indhentet noget, inden det gik løs om aftenen. Men jeg kunne ikke falde i søvn.
Jeg kom til at tænke på noget, som jeg synes, er meget trist. Jeg kom til at tænke på, at en dag er livet forbi. Fuldstændig forbi. Jeg tror ikke, at vi har mere end ét liv, det vil at sige døden bliver vores endelig. Der vil aldrig komme noget derefter. Selvom livet på jorden (måske) fortsætter i millioner af år endnu, kommer vi aldrig nogensinde tilbage og oplever det igen. Det er slut for altid...

Det kunne jeg næsten ikke acceptere.
Livet er pludselig så kort og skrøbeligt, og der er så mange ting, jeg kunne have gjort anderledes.
Det er forfærdeligt at tænke på... Hele perioder jeg gerne ville ændre på.
Jeg vil ikke dø og gøre alt forbi, for livet er godt, selvom det alligevel ikke altid er det - hvis du forstår. Men jeg vil heller ikke leve evigt. Døden er et underligt emne...

Men kliché, kliché, kliché...
Jeg er så glad for de muligheder, jeg har, idet jeg er født i Danmark i en god kærlig familie.
Sådan er det. Det skal man sgu også lige nævne og huske, inden man græder livet væk, fordi man frygter den dag, det rent faktisk er væk.
Og hvor er jeg egentlig glad for, at jeg bare er et menneske?
Hvis man virkelig kun har ét liv, én chance, så er jeg altså glad for, at jeg ikke blev et dyr. Ja, undskyld til hele dyreriget, men jeg tror altså bare det er federe at være menneske (hvis man altså lever under ordentlige vilkår).

Tænk hvis jeg var blevet et eller andet latterligt kæledyr, der bare sad i sit bur og stenede hele dagen, og spiste... hø. Trist.

Eller tænk hvis jeg var blevet en bavian. De har altid lus og er røde i røven. Trist.

Eller tænk hvis jeg var blevet en fed due på rådhuspladen, som alle møgungerne løber efter for at skræmme. Trist.

Eller tænk hvis jeg var blevet en døgnflue? Okay, den var slem. Du har et - ET - liv, og du får 24 timer til at flyve rundt og blive hadet af alle. Dobbelt op på slem!

Så dig derude (hvis du er der...): Godt du er den, du er.