Ret billigt sluppet!

Billedet er ikke opstillet til lejligheden, men et mareridt fra virkeligheden, hvor vi kom for sent til bussen...

Man bør vælge sine kampe med omhu, det kom jeg til at tænke på forleden dag.

Jeg var på vej til julefrokost og havde aftalt at mødes på stationen med nogle piger, så vi kunne tage toget sammen dertil. Vi var fire, der var kommet, men den ene af pigerne, som også var med i aftalen, kunne vi ikke se nogle steder. Stationsuret tikkede, og vi begyndte at blive splittede: skulle vi bare tage med det tog, vi havde aftalt, eller skulle vi vente på veninden (som ingen af os kunnne få fat i) og tage det næste - hvis hun da overhovedet dukkede op der... Vi stod op ad togdøren, og jeg blev ved med at trykke på dørknappen, for at trække tiden ud. Stadig ingen veninde at se. Til sidst besluttede vi, at nu tog vi sgu bare med det tog. For syttentusinde gang trykkede jeg på dørknappen, men til min store forfærdelse begyndte min hånd at bevæge sig væk fra mig.
Jeps, toget kørte.

Neeeeeeeeeej! Vores frustrerede brøl gav (næsten) genlyd mellem de kolde tilsneede stationsmure. Hvorfor skulle sådan en forfærdelig uheldig situation dog opstå? Fuck! Pis! Lort! Typisk! Hvorfor os?
Vi gik over på den anden side af parronen. Det næste tog holdt der allerede. Det kørte allerede om ti minutter. Men vores pis var i kog...

Da kom jeg til at tænke på hvor utroligt ofte folk (inklusiv mig selv!!!) lader sig gå på af og bliver irriterede og vrede over små ting:
- Som hvis toget kører lige for næsen af én (som til julefrokosten)
- Hvis isbutikken løber tør for ens yndligsis lige før man når op til skranken. (HVORFOR kom man ikke lige 2 sekunder før, så man havde stået foran idioten, der tog det sidste!?!)
- Hvis man finder ud af, at man har gået en omvej (man kunne SÅ godt have brugt de 5 min på noget mere fornuftigt, eller sparet ens benkræfter for de ekstra 300 meter!)
- Hvis man bliver sprunget over i køen (det er bare en principsag: det er utilgiveligt!)
- Hvis man glemmer at købe noget, mens man alligevel er i byen eller ude at købe ind (frustrationen over at skulle tage tilbage er næsten ubærlig)
- Osv. osv.

Så da vi fire piger havde sat os ind i togvognen kunne jeg ikke lade vær med åh så helligt (men sandt) at prædike:
"Hvis vi ikke kommer ud for noget værre i vores liv, så er det nok ret billigt sluppet!"